Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og er blandt andet specialiseret i fremtidens ældre, deres kultur og forventninger til velfærdssamfundet. I dette interview giver hun sit bud på, hvad vi kan forvente, når ‘68-generationen træder ind i rollen som hjemmepleje-modtagere – samt de udfordringer og muligheder, det bringer med sig.
Tekst af Annamaria Lauridsen.
“Jeg vil kaldes ved mit navn“
“For nyligt afholdt jeg et foredrag om fremtidens ældre, hvor en deltager meget typisk sagde: ‘Først og fremmest er jeg ikke en ‘ældre’. Jeg vil kaldes ved mit navn’. Og det indkapsler meget godt, hvordan de kommende ældre ser på sig selv”, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, når hun bliver spurgt om, hvordan fremtidens ældre vil adskille sig fra nutidens.
Anne-Marie har stor erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier, har blandt andet været rådgiver på Christiansborg og er i dag en efterspurgt foredragsholder. Hun har specialiseret sig fremtidens ældrekultur og er ikke i tvivl om, at vi snart vil opleve et kæmpe kulturelt skifte, når ‘68-generationen rammer hjemmeplejen.
Fremtidens ældre vil ses som individer
“Hos fortidens og nutidens ældre har tilgangen været, at ‘nu vi har haft vores liv. Nu er vi afsat, og må bare tage os til takke med, hvad vi får.’ Den tankegang vil vi ikke se hos fremtidens ældre. De er børn af velfærdssamfundet og ser hjælpen som en ret ”, forklarer Anne-Marie.
“Tidligere har vi også haft meget klare livsfaser, hvor vi har opdelt os i kategorier: børn, unge, voksne, ældre. Men hos de kommende ældre, vil vi se en langt større individualitet. De forventer at blive set som ‘mig’, som en person – også selvom de er blevet ældre”.
“Og de ser bestemt ikke deres liv som værende forbi, blot fordi de er blevet ældre. De vil ikke tage sig til takke. De vil have det bedste ud af tilværelsen – også i deres alderdom”, tilføjer hun
Kunder i den offentlige butik
Fremtidens ældre har herudover et ønske om mange valgmuligheder og stor fleksibilitet i hjemmeplejen, påpege Anne-Marie.
“‘68-generationen, og de efterfølgende generationer, ser sig selv som kunder i den offentlige ‘butik’. Vi er vant til at kunne gå ned i Føtex, hvor der er 10 forskellige slags oksekød, vi kan vælge imellem. Vi vil have forskellige muligheder og selv kunne vælge præcis den, vi vil have – også i hjemmeplejen”, fortæller hun.
Herudover skal vi indstille os på, at de kommende plejemodtagere træffer beslutninger på en lidt anden måde, fortæller Anne-Marie. For fremtidens ældre vælger mere med følelserne. Det skal føles rigtigt.
“Det kan godt være, at kommunen kommer og tilbyder mig en løsning – men det er ikke sikkert, at jeg føler, at den er rigtig”, tilføjer hun.
Pårørende-boom
I fremtiden vil vi få flere ældre, grundet de store ældregenerationer, men vi vil faktisk også få flere pårørende, påpeger Anne-Marie.
“De kommende ældre har nogle andre familiekonstellationer med sammenbragte familier, bonusbørn osv. Derfor vil vi typisk se, at hver ældre simpelthen har flere pårørende – og det er også noget hjemmeplejen skal være gearet til”, siger hun.
“Fordi der er tale om nogle mere komplicerede konstellationer, vil der potentielt også være mere uenighed i familien. Så man vil nok også se, at medarbejderne i stigende grad vil være nødt til at mægle lidt i familien for at opnå enighed omkring, hvordan plejen bedst udføres”.
“Samtidigt er både fremtidens ældre og pårørende også yderst velinformerede om muligheder, lovgivning etc. Vi er jo alle i dag ‘professor Google’. Så medarbejderne er også nødt til at være rustet til at kunne håndtere mange spørgsmål ”, smiler Anne-Marie.
Større skel mellem tilbud og forventninger
Kravet om flere muligheder og større fleksibilitet vil, ifølge Anne-Marie, stresse hjemmeplejen, endnu mere end den allerede er.
“Der vil komme et tiltagende pres på medarbejderne, da der vil være et endnu større skel mellem, hvad det offentlige tilbyder, og de forventninger de ældre og deres pårørende har”, pointerer hun.
“Derfor vil det offentlige nok være nødt til at lave en meget tydelig forventningsafstemning omkring, hvad det offentlige skal løse, og hvad skal løses på andre måder”.
Teknologi som en del af løsningen
I forbindelse med det stigende krav om en fleksibel, individuel service, kan velfærdsteknologi muligvis være en væsentlig del af løsningen, påpeger Anne-Marie.
“Vi mangler hænder, og der vil være et stigende pres i retning af at bruge mere velfærdsteknologi for at få det til at hænge sammen. Men fremtidens ældre vil sandsynligvis også gerne selv have mere teknologi i plejen. De er vant til at bruge teknologi og ser mere positivt på det end tidligere generationer”
“Teknologien kan jo netop give dem den frihed og fleksibilitet, de søger. For, hvorfor skal jeg vente på en SoSu, der kan give mig et bad, hvis jeg har en robot til det? En robot, som gør, at jeg kan få bad, når jeg selv vil, og lige så tit jeg vil”, tilføjer hun.
Samtidigt harmonerer det at bruge velfærdsteknologi også godt med de nye ældres selvbillede, forklarer Anne-Marie.
“Fremtidens ældre vil ikke ses ‘patienter’. At få en ‘robot’ til at hjælpe dig på toilettet, vil derfor nok være at foretrække for mange – fordi du på den måde fortsætter med at være selvkørende”.
Muligheder i den nye ældrekultur
Den nye ældrekultur rummer, ifølge Anne-Marie, ikke kun udfordringer, men også muligheder for hjemmeplejen.
For det stigende ønske om fleksibilitet i dagligdagen og den positive indstilling i forhold teknologi er ikke kun noget, der gør sig gældende for de nye ældre. Det er også noget, der præger de yngre generationer, fortæller hun.
“Det er svært at rekruttere og fastholde unge i hjemmeplejen. Og noget af det, jeg hører som en vigtig årsag, er at de ikke trives med de faste rammer. For eksempel, at man SKAL arbejde 7-15 alle hverdage. De er vant til en langt større fleksibilitet. Der er jo en “vikar-tendens”, hvor flere arbejder som vikarer, fordi de simpelthen trives med at kunne tilrettelægge deres arbejdsuge selv”, siger hun.
“Og det samme gør sig gældende for de ældre, hvor nogle eksempelvis er B-mennesker og BESTEMT ikke ønsker at komme i bad kl. 8 om morgenen! Eller nogle uger gerne vil samle alle deres timer på én dag”.
Dermed vil vi, ifølge Anne-Marie, faktisk se en situation, hvor de ældres og de unge ansattes ønsker i høj grad matcher.
Tinder match mellem ældre og unge
“Begge grupper har samme behov for en fleksibel, individuelt tilrettelagt hverdag. Og det ville jo være optimalt, hvis man kunne lave et slags Tinder match for ældre og SoSuer, hvor man kunne matche dem, som har de samme ønsker. Hvis man f.eks. kunne booke sig ind og sige: jeg vil gerne have hjælp i dette tidsrum, og jeg vil gerne arbejde i dette tidsrum”, siger hun smilende.
“Det er i hvert fald et bud på en måde, hvor man kunne bruge den nye ældrekultur som en fordel. Og hvor den nye ældrekultur faktisk kunne blive en del af løsningen på hjemmeplejens store rekrutteringsproblem”, afrunder Anne-Marie.
Læs mere om Anne-Marie Dahl, hendes foredrag og workshops på www.futuria.dk