19. maj 2022

Ældreforsker: Faste medarbejdere et must for fremtidens ældre

Ønsket om have få, fast tilknyttede social- og sundhedsmedarbejdere bliver alfa og omega for den kommende ældregeneration. Og på flere måder kan det også blive en central del af løsningen på fremtidens udfordringer i hjemmeplejen, lyder det fra ældreforsker Heidi Hesselberg Lauritzen. Vi har talt med hende for blive klogere på fremtidens ældre, og hvordan de vil påvirke hjemmeplejen.

Tekst af Annamaria Lauridsen

Fra fysiske til kognitive problemer

“I fremtiden vil vi få langt flere ældre grundet højere levealder og store ældregenerationer – hvilket gør, at langt flere end i dag får brug for hjemmepleje”, forklarer Heidi Hesselberg Lauritzen, som er forsker med speciale i ældreområdet hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. 

“Men, hvad mange glemmer er, at vi herudover, i de sidste årtier, har set et stort skifte i forhold til, hvem de plejekrævende ældre egentligt er”, fortæller hun.  

Heidi Hesselberg Lauritzen er ældreforsker hos VIVE

Og dette skifte er, ifølge Heidi, helt centralt, når vi skal vurdere fremtidens behov i hjemmeplejen. 

“Før i tiden fik man typisk hjemmepleje, hvis man havde en fysisk funktionsnedsættelse. Men i dag har hovedparten af hjemmeplejemodtagerne også kognitive problemstillinger – primært demens. Og det påvirker i høj grad den hjælp og de ressourcer, der er behov for”.  

Mere ressourcekrævende ældre

Der bliver flere og flere demente. Og borgere med kognitive problemer, såsom demens, er typisk langt mere ressourcekrævende end borgere med udelukkende fysiske funktionsnedsættelser, forklarer Heidi. 

“Det kræver en enorm stor faglighed at kunne håndtere borgere med demens. Man skal være klædt på professionelt til at kunne tackle alle de uforudsigelige scenarier, man kan støde på”, fortsætter hun. 

“Det kan være, at du kommer ind i et hjem, hvor borgeren har taget sin ble af og har kastet rundt med den, så vedkommende både skal i bad, have vasket tøj og gjort rent. Det kan være, at borgeren bliver voldsomt aggressiv og udadreagerende, hvis frokosten ikke bliver serveret på den rigtig tallerken. Eller du mødes af en borger, der er meget ked af det, og ikke kan forklare hvorfor”. 

Kræver mere faglighed og tid

Og netop det, at demente borgere kan have svært ved at udtrykke sig, giver særlige udfordringer. 

“Det er nemmere at forklare, hvis noget fysisk gør ondt, end hvis der er noget psykisk i vejen. Derfor kræver demente et personale, der har nogle rigtig gode faglige redskaber og har mere tid per besøg”, uddyber Heidi. 

Ifølge Heidi, vil vi altså i fremtiden ikke alene få flere plejekrævende ældre. De vil også blive individuelt mere tidskrævende og stille større krav til fagligheden.

“Og det er jo et kæmpe problem, da personalet allerede nu er tidspressede, og da mere end 20 procent af medarbejderne er ufaglærte, og vi samtidigt har svært ved at rekruttere studerende til sosu-uddannelserne”, påpeger hun. 

Medarbejderkontinuitet bliver et must

En anden udfordring vi vil se handler om de ældres forventninger til hjemmeplejen.

“Undersøgelser har nemlig vist, at ældre lægger særligt vægt på at have hjemmehjælpere, de oplever som fagligt erfarne, og som de derved kan føle sig trygge ved. Og det ønske vil ikke blive mindre i fremtiden. Her ser vi igen behovet for et fagligt stærkt personale”, pointerer hun. 

“Men allerøverst på ønskelisten ligger faktisk medarbejderkontinuitet. Det, at det er det samme, kendte personale, der kommer i hjemmet. Det er både et stærkt krav hos de kognitivt friske og et helt essentielt behov for dem med demens. Så det vil være noget, man ikke kan komme uden om”, tilføjer hun

Demente har brug for faste rammer

“Vi har alle hørt eller set historierne i medierne om Fru Jensen, som har 12 forskellige social- og sundhedsmedarbejdere. Det opleves uforudsigeligt og utrygt. Og det er især et problem for personer med kognitive funktionsnedsættelser”. 

Når en borger med demens har samme faste medarbejdere føler de større ro og bliver nemmere at samarbejde med, forklarer Heidi. 

“Medarbejderne kender borgeren, kan sætte nogle faste rammer op og kan samtidigt monitorere udviklingen hos personen. De kan se, hvis der sker en negativ forandring fysisk eller psykisk. Og det er også noget, der kan spare tid i sidste ende, da medarbejderne på forhånd ved, hvordan borgeren skal håndteres’”, fortæller Heidi. 

“Så medarbejderkontinuitet er altså helt essentielt i forhold til at skabe en god hjemmepleje”, tilføjer hun. 

Selvstyrende teams en del af løsningen

Og faste social- og sundhedsmedarbejdere til hver enkelt borger er, ifølge Heidi, også noget medarbejderne i høj grad efterspørger. 

“Faste medarbejdere til hver borger er jo netop også det, de ansatte gerne vil have. Social- og sundhedsmedarbejderne har ikke lyst til hele tiden at komme ud til borgere, de ikke kender, og hvor de skal starte forfra. De vil gerne bruge deres faglighed og skabe den kontinuitet i arbejdet med borgeren, der gør, at de kan gøre en forskel”, fortæller hun.

Og netop derfor er der, ifølge Heidi, mange kommuner, der nu afprøver modeller med selvstyrende teams.

“De selvstyrende teams bringer i langt højere grad medarbejdernes faglighed i spil, samtidigt med at det øger arbejdsglæden og kan reducere sygefraværet. Forskellige modeller testes nu, og de foreløbige resultater er positive”, siger hun. 

Forbedrer ældreplejens image

Ældreplejen oplever i disse år store rekrutteringsproblemer og er kendetegnet ved et dårligt image i offentligheden, hvilket gør det svært at tiltrække nye studerende til sosu-uddannelserne. Og også her kan de selvstyrende teams muligvis bidrage positivt, fortæller Heidi. 

“De selvstyrende teams ser ud til at kunne at øge medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel. Her mødes medarbejderne med tillid og respekt. De kan bruge deres faglighed til at planlægge arbejdet, så det giver mening og gør en forskel”, siger hun. 

“Og det kan forhåbentligt bidrage til, at vi kommer længere væk fra det image hjemmeplejen har som et sted, hvor medarbejderne ikke har tid og ikke kan trække på deres faglighed”. 

En vigtig del af løsningen

De selvstyrende teams kan altså, ifølge Heidi, løse mange problemer på samme tid. 

“Modellen sikrer faste medarbejdere til de ældre, som er det, de ønsker – og som er helt centralt for at kunne levere en god ældrepleje. Og samtidigt kan modellen øge arbejdsglæden og forhåbentligt bidrage til både at rekruttere og fastholde medarbejdere”, fortæller hun. 

“Medarbejderkontinuiteten har herudover den fordel, at den gør arbejdet med de mange kommende demente nemmere, da medarbejderne kender borgerens adfærd og sprog.

Det er derfor, at modellen med selvstyrende teams så vigtig. Og det er derfor, jeg tror, at selvstyrende teams vil blive en meget central del af løsningen på fremtidens udfordringer i hjemmeplejen”, afrunder Heidi.